søndag, januar 31, 2021

Langs Mølleåen fra Brede

Det føles godt at gå en lang tur hver dag. I går kørte vi til Brede og gik langs med Mølleåen via Fuglevad til Lyngby gennem Sorgenfri Slotspark. Det er en smuk tur,  og vi mødte utroligt mange, der lige som os var ude at vandre - mange med hund.  En sort minipuddel var legesyg og lagde igen og igen en grankogle foran os og ville have, at vi kastede den, så langt vi kunne. Vi gik 6 kilometer og 8.200 skridt i dejligt vej. 

Mølleåens vandkraft blev tidligere udnyttet til at drive hele 10 møller,  og i 1800-tallet opstod der i Brede et unikt fabrikssamfund omkring Brede Klædefabrik, der var en af Danmarks største producenter af uldne stoffer. De gule arbejderboliger her er opført i 1833, og én af lejlighederne er nu indrettet som museum.