At kende klokken

Jeg bliver hver dag forbløffet over mine katte. Om morgenen sætter Sofus sig ved min seng nogle minutter før, vækkeuret ringer, og venter bare på, at jeg står op. Hvordan pokker kan han vide, hvad klokken er?

Det er som om, dyr har nogle sanser i behold, som vi mennesker har mistet.

Sofus hader jo gæster - og postbude - og sniger sig væk helt nede i knæ, når fremmede har tænkt sig at gå indenfor. Men én person må endda klø ham under hagen, og det er en ven, der højst er på besøg tre gange om året. Til gengæld er denne ven den eneste rigtige katteelsker i vores omgangskreds, og det har Sofus åbenbart gennemskuet :-)

Det minder mig om, at jeg hørte en udsendelse, hvor en klog gammel inder fortalte, at det ikke er nødvendigt at bruge vækkeur. Man siger bare til sig selv, før man skal sove, hvornår man vil vågne!