mandag, december 22, 2008

Tålmodighed

Pyntedug
Jeg tænker tit på, hvor meget tid tidligere generationer af kvinder brugte på håndarbejde. Og det var gerne meget kunstfærdigt udført og noget, der tog ufattelig lang tid at fremstille.

Denne kønne pyntedug har jeg arvet fra min oldemor, og jeg tror, den er syet i slutningen af 1800-tallet. Overalt er der bittesmå sting, og hullerne er klippet ud med en stor akkuratesse. Dengang havde man jo ikke tv eller radio at underholde sig med, mens man syede. Hvis man var heldig, var der en i familien, der læste op af en bog.

Men hvor har der været stille i stuerne, og livet har været meget anderledes end det liv, vi lever nu.