Her er mit vigtigste arbejdsredskab gennem mange år – en saks!
Jeg faldt tilfældigt over den i dag, og den bringer mange minder med sig. Som lydtekniker har jeg klippet ufatteligt meget vrøvl ud af mange kendte og ukendte menneskers snak i radioen. Nok især øh’er, men også host og gentagelser og gråd og stammen - eller simpelthen ord, der ikke var plads til. Tænk, hvis min saks kunne fortælle, at den har mødt Jørgen Reenberg og Ghita Nørby og Susse Wold og en masse politikere.
Den har været på arbejde på alle tider af døgnet og klippet i telefonoptagelser fra USA og resten af verden. Nu står den i min reol og hviler på laurbærrene, fordi ingen længere klipper i bånd. Alt optages på computere og for det meste af journalisten selv, og mange lydteknikere er enten fyrede eller har fundet en anden levevej.
fredag, december 12, 2008
Hvis saksen kunne fortælle
Abonner på: