En lærestreg

For en del år siden var jeg passager i en bil, der forulykkede i en skov i Norge. Det var en frygtelig oplevelse, og jeg troede i nogle sekunder, at nu var alt slut, og hele mit liv passerede forbi mit indre blik som en film på få sekunder. Ja, nærmest alt, hvad der var af vigtige begivenheder, nåede jeg at genopleve, selv om det lyder mærkeligt.

Bilens fører var pludselig kommet på glatis rent bogstaveligt, da vi kørte fra fin tør vej ind gennem en skovstrækning, hvor vejen var ren is. Intet kunne forhindre, at vi bare kurede væk fra kørebanen og lige mod træerne i vejsiden. Men som ved et mirakel endte bilen ikke i et træ, den rullede et par gange rundt og lå til sidst med hjulene opad.

Det er den eneste alvorlige ulykke, jeg har været involveret i, men den står for mig som en lærestreg, der skulle gøre mig opmærksom på, at vinterkørsel skal man tage meget alvorligt. Siden har jeg altid haft vinterdæk på bilen og kørt meget forsigtigt, når det var glat. Oplevelsen dengang endte gudskelov med, at ingen af os kom noget til, og en flink nordmand kørte os til det nærmeste hotel med al vores habengut, som jeg nåede at samle op, inden det blev mørkt. Det lå spredt over et stort areal.

Bilen blev aldrig til bil igen ...