En nation af selvpinere

Da jeg var til den årlige medarbejderudviklingsamtale, fik jeg at vide, at jeg skal stå til rådighed for arbejdspladsen hver eneste hverdag, og at jeg skal møde, hvis min makker ikke gør. Det er noget jeg har tænkt meget over, for det magter jeg simpelthen ikke. Det var endda inden min far døde, jeg fik denne besked, og jeg fortalte, at jeg havde ansvaret for et gammelt og sygt menneske. Det blev ikke opfattet som relevant.

Hos Post Danmark i Århus går man en anden vej. Har du det småskidt, eller er du lidt stresset? Så snup en øv-dag. Det kunne man læse på dr.dk for nogle dage siden.

Vi danskere arbejder os sønder og sammen - arbejdsnarkomani er langt mere udbredt her end i andre lande, og det er tankevækkende og meget uhyggeligt! Arbejdsnarkomani er en lidelse på linje med alkoholisme og ludomani og kan fuldstændig ødelægge en familie. I USA tages lidelsen meget alvorligt og der er et stort netværk af selvhjælpsgupper.

40 procent af danskerne siger, at de altid står til rådighed for arbejdspladsen, og denne udvikling har konsekvenser. Omfanget af stresstilfælde er formentlig langt større, end statistikken viser - mange er nemlig bange for at blive fyret på grund af krisen og forklarer deres sygemeldinger med alt muligt andet end stress. I dag skal vi endog konstant være omstillingsparate, og det moderne menneske lever i en permanent undtagelsestilstand. Det stod at læse i Politiken i går i en artikel om stress.

Jeg går helt ind for øv-dage!