En meget stor glæde

Nu hvor jeg alligevel er sneet inde og ikke kan besøge min veninde, som vi havde aftalt, vil jeg fortælle om en stor glæde. I august 2008 kom jeg på Facebook af ren nysgerrighed - jeg ville bare lige se, hvad det var, og tænkte, at det nok var noget komplet overflødigt pjat. Men jeg skal love for, at jeg har ændret mening siden. For en uge siden fandt jeg en ven fra min ungdom - og sikke en glæde! Jeg tror, det er mere end 25 år siden, vi så hinanden sidst, så der har været en del at fortælle hinanden i den forløbne uge, om nu voksne børn, rejser, hobbies, flytninger, bøger og livet i "almindelighed". Jeg tror, jeg er gået hen og blevet social på mine ældre dage, men der sker jo også en del med en på 25 år.

Jeg bruger ikke alle de applikationer, som folk sender til hinanden, jeg bruger udelukkende Facebook til at holde forbindelse med andre og finde min fortid og bortkomne familiemedlemmer. En anden glæde er det at se, at flere og flere af mine bekendte, der er i 70'erne, også bruger FB.

Er du på Facebook, eller synes du, det er noget pjat?