Madvaner gennem tiderne

Jeg har to gamle håndskrevne kogebøger, min mors og min mormors. De gik begge på Suhrs Husholdningsseminarium som unge, min mormor begyndte i 1911, min mor i 1946. Det er en mærkværdig oplevelse at blade i bøgerne, fordi vores madvaner har ændret sig fuldstændig, siden de to uddannede sig til husholdningslærerinder.

Kogebøgerne er lige så forskellige som de to kvinders personligheder, min mors er meget sirlig, min mormors mere håndfast (den øverste). Hun blev født i 1889 og havde allerede tidligt planer om at købe en husholdningsskole og drive den selv, og det lykkedes for hende, da Holte Husholdningsskoles ejer døde. Min mormors kogebog indeholder retter med ikke videre indbydende navne som norsk øllebrød, æggegrød, pærevælling, kødhjælper, bum (brunkål med fars) og kogt kage. Min mors kogebog rummer de særeste optegnelser, blandt andet et nøjagtigt regnskab over hvor mange hyldebær, hun plukkede fra 1982 til 1985 - godt og vel 17 kilo om året.

Og hvad har jeg så selv plukket i haven i år? Endnu ingenting. Jeg er heller ikke uddannet husholdningslærerinde, men jeg har da en håndskrevet kogebog fra dengang, jeg gik et halvt år på Frederiksberg Husholdningsskole, og hvor vi lærte at lave alting helt fra bunden - fra tarteletter til medister og sylte (jeg glemmer aldrig det grisehoved, jeg skulle grave kødet ud af!). Og jeg har taget et andet af min mors husholdningstekniske fif til mig: en bog med notater om, hvad vi får at spise, når vi er til middag hos andre, og hvad vi selv serverer for gæster. For det kan man aldrig huske, og på den måde undgår man uheldige gentagelser. Håbløst gammeldags og småborgerligt, men genialt i al sin Emma Gad-hed. Og jeg blæser på gentagelserne, når det passer mig.