Og der var vand ...

Jeg kastede mig på cyklen, da jeg havde spist morgenmad - jeg var rasende over, at fårene ikke havde vand, da jeg så til dem i går aftes. Det har de fået nu, og jeg er selvfølgelig lettet. Men det er ikke gjort med det. Jeg mødte en mand, der var ude at lufte sin schæferhund, og han fortalte, at der var fundet endnu et dødt moderdyr i sidste uge. Om det var politianmeldt, vidste han ikke. Han sagde, at det er håbløst, og at ingen lytter eller gør noget. Forpagteren har kun fået en bøde på grund af manglende mærkning af sine dyr, selv om alle i omegnen ved, at han vanrøgter dem.

Et andet aspekt af sagen er, at kirken ved at forpagte sine jorder ud sparer en masse penge til at holde bevoksningen nede. Gyvel, birk og vilde roser stod smukt og pyntede for nogle år siden, men blev mejet brutalt væk. Nu er der kun de nøgne gravhøje, som er ved at styrte sammen, fordi fårestierne pløjer sig dybt ned i jorden. Det må jeg have et billede af næste gang jeg går tur ...