lørdag, juni 05, 2010

Sommermarked i Liseleje

Mit træ
Om et par timer er jeg den, der er cyklet - der er nemlig loppemarked i Liseleje, og heldigvis ser vejret lovende ud. Sidst druknede alt i regn. I de små parker bliver alt omdannet til et summende leben af boder, og man kan købe hjemmelavet marmelade, modetøj, smykker, bøger og alt, hvad der ellers falbydes på loppemarkeder. Jeg elsker den slags og glæder mig i flere uger inden. Så kan jeg også slå et smut inden om klatrestativet og se, om Havhingsten er lavet færdigt.

Og ellers byder weekenden på den sidste tømning af min fars hus. Min bror kommer herover og også andre familiemedlemmer, der vil hjælpe til.

Men vi ses igen på mandag - ha' en dejlig weekend alle sammen!

Fabeldyr