Lykken er ...

Ved 22-tiden i går aftes så jeg, at vi havde fået besøg af grævlingen. Den spiste af de nedfaldne korn fra foderbrættet og var ligeglad med, at jeg stod og kiggede på den. Jeg åbnede forsigtigt vinduet og tog et billede med blitz, hvorefter den lille fyr straks tog sine korte ben på nakken og luskede ind under buskene.

Eva i Istanbul opfordrer til at vi skriver et indlæg om, hvad lykken er!

Grævlingen lever i skove og haver, hvor der er løvtræer, og den lever i det meste af Europa, men ikke i nordskandinavien. Den kommer oftest kun frem fra sin hule ved solnedgang og søger sin føde om natten: insekter, larver og regnorme, padder, krybdyr, små pattedyr og fugleunger, rødder, knolde, bær og frugter. Grævlingen er med en kropslængde på op til 90 cm Danmarks største rovdyr, og den føder sine unger i februar-marts. En grævlingegrav kan bestå af et helt system af gange med huler i flere etager.

Tegningen her er af Theis Andersen i Janne Aaris-Sørensens: Grævlinger i Danmark, udgivet af Dyrenes Beskyttelse.