I går ved middagstid samledes vi forventningsfulde efter ikke at set hinanden i tre år – og det blev meget sent, før jeg kom i seng! Jeg havde valgt at tage toget, så jeg ikke behøvede at være nøjeregnende med, hvad jeg fik at drikke. Vi spiste på La Vecchia Enoteca i Holte og senere gik vi ned i Holte Havn, som er et dejligt sted på en lun og solrig sommeraften. Og jeg må indrømme, at jeg nu føler mig lige så træt og gammel som Gamle Jas på billedet her, men nøj, hvor har vi haft det hyggeligt! Tre af mine klassekammerater er mine meget nære venner på forhånd, og nu tror jeg, tallet er blevet udvidet med mindst tre mere.
For mig er det meget spændende, at vi, der har gået i klasse sammen, har så forskellige erfaringer i vores liv, fra bankvæsen over mode til frisør og praktiserende læge. Men vi har fælles oplevelser med en forhadt engelsklærer, en elskelig fransklærer, en enestående matematiklærer – og en sadistisk latinlærer.
Jeg kan anbefale at blive ved med at se sine klassekammerater. Det er stærke bånd, der knyttes i barndommen. Siden sidst havde vi mistet endnu en ...
mandag, august 22, 2011
Dagen derpå
Abonner på: