'Zen og kunsten at vedligeholde en motorcykel' hedder en bog af Robert M. Pirsig. Denne titel var mit første møde med ordet zen, som jeg bedst kan illustrere med dette billede. Naturen er det sted, hvor jeg finder balance og ro og renser hovedet for tanker.
Engang halsede vi omkring til fjerne afkroge af kloden, men nu er det som om, de indre rejser er blevet vigtigere, og vi nænner simpelt hen ikke at forlade Danmark om sommeren. Jeg kommer aldrig til at forstå alle dem, der ikke kan komme væk hurtigt nok. Jeg har det bare sådan, at alt er godt om sommeren i Danmark, om det så regner uafbrudt - og jeg er godt klar over, at jeg tilhører en minoritet.
Selvfølgelig er der altid lige et par ting ved hus og have, der skal ordnes, men ellers kan dagene bare bruges på gode bøger, gode gåture, gode udflugter, gode gæster, gode samtaler, god mad og – ja, bare god tid. Måske også lidt blogskrivning, hvem ved...
torsdag, august 18, 2011
Ro, balance og de indre rejser
Abonner på: