lørdag, december 03, 2011

Julemarkeder nu med billeder

Foto: SMN
Jeg får nok at se til - her i weekenden er der jul på Frilandsmuseet med mange spændende oplevelser, der handler om julen i gamle dage. Her er et lille udpluk:

På Herregården nr. 25 er der jul hos de fine! Køkkenpigerne bager småkager og laver julemad, og i bryggerset bliver julegåsen plukket. I hjørneværelset bliver der klippet julepynt inspireret af H.C. Andersens klip. Herskabets overdådige juletræ står pyntet og gaver til de fattige ligger klar. Og der er historisk julemad i stationsbyen med æbleskiver, risengrød, varm øl og julebag. På Herregården og på Ostenfeld er Meyers flyttet ind med de berømte flæskestegssandwich, suppe, varm æblegløgg, bagværk og julelækkerier.

Men der er også jul her i Halsnæs på godset Grønnessegaard, og i X-porten i Hundested og på Halsnæs Lilleskole.

Update kl. 14:30:
Her er lidt billeder fra i dag, først fra Glassmedjen på Hundested Havn ...




Og fra julemarkedet på Halsnæs Lilleskole er det Mette Philipsens smukke lamper lavet af ultratyndt porcelæn ...