Noget i skrutten

Med telelinsen ud af badeværelsesvinduet har jeg forsøgt at indfange dokumentation af vores fuglefoderplads. Men det var sværere, end jeg troede. Ud af 50 billeder er der kun få, der viser bare lidt af sceneriet, for fuglene flyver, hver gang kameraet klikker!

Vi har et almindeligt foderbræt med fast tag og et med et forhenværende stråtag - stråene har fuglene brugt til at bygge reder med - og der spiser især mejser, dompap, rødhals og grønirisk solsikkekerner. Vi har også et foderbræt uden tag, som er solsortenes favorit. Lige uden for køkkenvinduet hænger en automat med jordnødder, hvor blåmejserne og sortmejserne tager for sig, og en kornautomat til skovspurvene.


Nogle arter vil helst spise på jorden, det gælder kvækerfinker, kernebider og rødhals. I frostvejr har vi mindst 25 solsorte på kost. Hr. og fru Spætte er flittige gæster, og det er jeg glad for, fordi de tager deres unger med om foråret, inden de flytter helt hjemmefra. Det er et syn for guder at se hr. Spætte sidde og proppe maden ned i halsen på sin unge.

Vores egern hører også med til billedet. De benytter sig af faciliteterne, som om det var deres, og det er de meget velkomne til.