Igår var vi på julemarked på Rosendal ved Ålsgårde - et marked med levende dyr, julepynt, pynt til huset, juletræer, pyntegran og dekorationer. Gården er fra 1827, og der må have været en dygtig dekoratør involveret, for der er masser af hygge og pyntet opfindsomt op med hø på gulvet. Kalkuner og høns går frit rundt. Der er både noget for voksne og børn, blandt andet kan man få en ridetur, fælde sit eget juletræ og fylde maven med gløgg og æbleskiver. Man kan også hilse på kaniner og på frøken Jensen og frøken Petersen, som er to af gårdens grise. Monsieur siger, at det er det bedste julemarked, jeg har haft ham med til, og det er vist en meget stor ros :-)
søndag, december 18, 2011
Julemarked på Rosendal
Abonner på: