Forfulgt

Kan du huske bogen 'Ikke uden min datter' af Betty Mahmoody - eller filmen med Sally Field i hovedrollen? Det, der skulle have været 2 ugers ferie i Teheran, blev til 1½ års mareridt, og bogen gjorde et uudsletteligt indtryk på mig, da den udkom i 1989. Nu er datteren blevet voksen og har skrevet historien om sit liv. Det er rystende læsning, men også fyldt med en sjælden indsigt hjulpet på vej af en klog mor og hendes egen uddannelse i psykologi. Det er første gang, jeg læser en bog på 350 sider på under 2 døgn.
Mahtob Mahmoody er 5 år, da hendes verden bryder sammen. Faren er iraner og var flyttet til London som 18-årig, for at lære engelsk og uddannede sig til ingeniør og senere læge i USA. Men i 1984 ændrer han fra den ene dag til den anden personlighed under den islamiske revolutionen i Iran, og han bliver besat af religiøs ideologi. Under påskud af at tage sin kone og datter med på en lille ferie hos familien i Teheran, ankommer de til den skræmmende virkelighed med bombardementer, sirener, militærpoliti og et maskingeværbevæbnet moralpoliti i gaderne, som sikrer, at kvinder ikke viser andet end ansigt og hænder. Straks, de sætter foden på iransk jord, forvandles faren til et uhyre, der truer og tæver sin kone - og den lille datter, hvis hun blander sig - råber til dem, at nu er det ham, der bestemmer, og at de aldrig vil se Amerika igen. Farens familie agerer fangevogtere, og det bliver et liv i angst og uden mulighed for at kontakte familien i USA. Mahtob begynder i skole, hvor børnene bliver frataget deres identitet og bruges som spioner mod deres egne forældre. Moren har kun tanke for, hvordan hun kan flygte med sin datter, og da det endelig lykkes ved hjælp fra en enestående, uselvisk mand, følger vi den ekstremt farlige flugt til Tyrkiet, inden de frysende og sultende kommer hjem til USA. Hvis man tror, at nu er alt godt, kan man godt tro om igen, for forude venter mange år i evig frygt for, at faren kidnapper sin datter og slår moren ihjel - år, hvor de må flytte utallige gange for at slette deres spor. Men vi hører også om gribende smukke oplevelser fx i skolen, hvor Mahtob har fået dæknavnet Mandy.

'Forfulgt' er uhyre velskrevet og Lærke Pades oversættelse lydefri. Der tales både til læsernes hjerte og hjerne. Vi hører om natlige mareridt selv mange år efter, de er hjemme, om et liv med alarmer i huset, tåregas i tasken, politiovervågning, alarmknap om halsen. Men også om, hvordan had fordrives med kærlighed. Bogen slutter med en brevveksling, der sætter ord på meget, og vi forstår, at faren har en narcissistisk personlighedsforstyrrelse og er blevet et offer for sine egne fordomme og vrangforestillinger. Det er en bog, som blandt meget andet handler om kunsten at tilgive og at se de positive ting i livet.

Og samtidig med 'Forfulgt' er 'Ikke uden min datter' af Betty Mahmoody netop genudgivet.