Foreningen Frøsamlerne havde en stand, hvor man kunne købe frø af blomster og grøntsager. Frøsamlerne arbejder for at bevare kulturplanters mangfoldighed - siden år 1900 er 75 % af vores spiselige kulturplanter forsvundet. De gamle sorter er ersattet af højtydende sorter, moderne produktionsformer prioriterer udbytte frem for smag og næringsindhold.
På havedagen kunne man også smage på adskillige gamle gulerodssorter, købe honning fra bistaderne, der står på museet og få en snak med en biavler. Museet har forskellige laug, og et af dem er biavlerlauget. Biernes honning var det mest almindelige sødemiddel før i tiden – rørsukker var dyrt, og det var først i slutningen af 1800-tallet, at roesukker blev udbredt og til at betale for almindelige mennesker. Honningen fra museet bliver solgt i museets butik.
Man kunne også komme med på en rundvisning i herregårdshaven. Børnene kunne lave kartoffeltryk - det var meget populært! De kunne også lege med maling, nål og tråd og bruge årstidens nedfaldne blade, kastanjer og andet godt fra naturen i krea-værkstedet. I herregårdskøkkenet var der gratis smagsprøver på vinkager, galopkringle og piroger med mispel og kvæde.
På min tur rundt nød jeg synet af grisebasser i mudder og af legende geder, der blev fodret af små barnehænder.
