onsdag, februar 03, 2021

På glatis

Her har det været så utrolig glat, at jeg har købt et par støvler med en slags pigge under for at stå fast på vores mange vandreture.  De hedder  Icebug Metro2 W Bugrip  og har 16 knopper af stål under sålen - det giver et godt greb på isglatte veje. Man kan gå mange kilometer på asfalt uden at bekymre dig om at slide støvlen op. Overdelen er i vandafvisende ruskind med robust forstærkning rundt om hele foden.  Støvlen har en bred læst.   Jeg har aldrig før haft haft ordentlig fodtøj til glat føre. Og når jeg tænker på, at der ikke bliver hverken saltet eller ryddet sne  her, hvor vi bor, var det på tide. 

Billederne er fra Frederiksværk Lystbådehavn, der ligger meget smukt med udsigt over Roskilde Fjord.