fredag, juli 02, 2010

Aftentur til Liseleje

Legeplads
Jeg var nede og stikke tæerne i Kattegat i går aftes - 18 grader er vandet nu, og det begynder at ligne noget, man kan bade i. På vejen kom jeg forbi den smukke naturlegeplads, som indvies næste fredag kl. 14. Den er bygget over Liselejes gamle sagn, og der er flere smukke legeredskaber end havtyren her.

Fra skovognatur:
'Sagnet fortæller, at det var Havtyrens skyld at Tibirke sandede til. Den rodede op i sandet på strandene, som en straf for lokale bønders tyvagtighed. Havtyren er nu blevet fanget i lokale fiskeres net. Nettet og hele skulpturen er lavet så børn og barnlige sjæle kan klatre og lege på den færdige Havtyr'.

Og når man nu alligevel var i Liseleje, var det svært ikke at kaste sig over Danmarks bedste gammeldags isvaffel på Lisehøjvej over for naturlegepladsen :-)

Liseleje

Liseleje