En uerstattelig skat i reolen

For nogle år siden fik jeg en - synes jeg selv - ret god idé, som jeg har lyst til at dele med alle, der ikke længere har helt unge forældre.

Da min mor døde, og min far blev enkemand, tog det forfærdelig hårdt på ham. Derfor foreslog jeg ham at sætte sig til computeren og skrive om sit liv - og min mors også, hvis han havde lyst. Det havde han heldigvis, og over det næste år skrev han omkring 200 sider, som han løbende mailede til mig. Tankevækkende og dejlig læsning at have for mig og en meningsfuld opgave for ham selv. Jeg tror, han fik bearbejdet lidt af sin sorg på den måde.

I begyndelsen greb han det helt systematisk an, skrev om sine forældre, sine bedsteforældre osv. Da hele familien havde været en tur gennem tasterne, stillede jeg supplerende spørgsmål, spurgte hvordan en juleaften foregik, da han var barn, hvordan sommerferierne og andre almindelige begivenheder forløb. Nu begyndte det at blive rigtig interessant og levende for mig, som altid har elsket den slags beskrivelser fra gamle dage!

Og for mig er det en god fornemmelse at have en mappe med uerstattelige erindringer stående i reolen.