Hvad nu, hvis en dansk familie overtog en britisk families liv i en uge? Det var emnet for en utrolig spændende artikel i Politiken i går, hvor to par med børn byttede bolig og liv i en uge og fortalte om deres oplevelser og sammenlignede livet i de to storbyer. En stor forskel er, at børn i England begynder i skole som 4-årige. Der passes på dem på alle måder, og de får ikke selv lov at gå ud at lege på gaden. Selv i skolen bevogtes de af sikkerhedsvagter. I England er det almindeligt, at kvinderne går ned i arbejdstid, og at man fx er to, som deler en stilling, mens børnene er små - eller slet ikke arbejder - og at man opdrager dem selv i stedet for at overlade dem til pædagoger i 40 timer om ugen, som man ofte bruger her.
I London koster det op til 100 pund om dagen for en vuggestue- eller børnehaveplads. Til gengæld fortæller den kvindelige engelske journalist Lucy på The Guardian, at det at være hjemmegående og passe sine børn har været en af de største fornøjelser og privilegier i hendes liv. Hun fortæller dog, at skovbørnehaven i Danmark, som hun besøger, er et fantastisk sted. Og at hun er overrasket over, at alle pædagoger og pædagogmedhjælperne var mænd – i England er kun 3 % af de unge medhjælpere mænd, fordi englændere er paranoide i forhold til pædofili.
Danmark er et land, hvor de fleste ikke har råd til at passe deres små børn selv. Men vi burde ’have råd til’ at tale frit om de valg vi træffer …
Jeg vil på det varmeste anbefale at læse artiklen. Den giver stof til eftertanke med hensyn til vores måde at indrette livet på med små børn.
mandag, juli 26, 2010
Om at bytte liv
Abonner på: