Den hvide bro over Kollemosen

I min barndom kom jeg meget i Kollemosen og ved Den hvide bro. Her løb vi på skøjter, kiggede på fiskene i vandet og gik gennem skoven med det sjove navn Tyvekrogen. Egentlig undrer det mig, at vi fik lov at lege ved mosen. Jeg tager meget gerne en lille omvej for at kigge forbi og se, om min barndoms land stadig ser ud som før.


Når jeg tænker tilbage på min barndom, husker jeg den mest i glimt. For eksempel min mormors gebis i et vandglas, lugten i mine bedsteforældres spisestue af te og ristet brød, lyden når min mormor spillede Chopin på klaveret - og vi børn skulle sidde bomstille - duften af fyrrenåleskumbad, lugten af nyslået græs, at sænke flagskibe ...