Min tante har været et af de mest spændende mennesker, jeg har kendt. Hun har læst alle de bøger, der er værd at læse, og besøgt alverdens lande. Hun har været i mit liv altid, men nu er hun forsvundet ind i demensens sorte intet.
Det store tomme intet er også, hvad min barndoms have nu er. I går kørte jeg forbi min fars hus - selv om jeg vidste, at det er købt til nedrivning, var det nu alligevel barskt at se hus og have forvandlet til brun og bar jord uden hus, uden tæer, uden planter, uden et eneste græsstå. Garage og drivhus var også væk – selv bevoksningen ud mod vejen, der var ingenting tilbage. For nogen begynder et nyt afsnit af deres liv.
For få måneder siden lagde jeg en citronkerne i en potte. Nu er træet 31 centimer og har 25 blade ...
mandag, oktober 04, 2010
En ny begyndelse
Abonner på: