Jeg synes, det er en sjov tanke, at piger siden engang i 1500-tallet har fået deres venner og veninder til at skrive små vers i poesibøger. Dengang kaldtes det stambøger, og det var bøger, unge adelsfrøkner havde med på deres dannelsesrejser. Jeg har stadig mine egne to poesibøger, selv om bøgerne er lige ved at falde fra hinanden.
Jeg har også min farmors poesibog, og hun var født i 1888! Nogle af versene i min farmors poesibog står også i mine, fx dette her: 'Elsk din mand og stop hans hoser, så skal du danse på røde roser'. Et par andre af versene i mine poesibøger lyder: 'Dybt i bogen midt herinde, skriver jeg mit navn til minde' - og 'Jeg skriver til dig på dette blad, og håber du altid må være glad'.
Og siden her er fra min mors poesibog i 1935:
onsdag, oktober 27, 2010
Poesibøger
Abonner på:
