Der var så glat, at vi måtte trisse af sted, som om der var en snor mellem vores sko. Turen gik ad listige stier og spejlblanke, snørklede omveje, og pludselig stod der en bil midt i et sving. Bilens ejer stod ved siden af og slog ud med armene. Der var for glat til, at bilen kunne komme rundt.
– Kan vi hjælpe? spurgte vi, og det kunne vi.
Manden var dybt taknemmelig, da vi havde skubbet ham fri.
– Det bliver jo heller ikke bedre af, at man kører på sommerdæk, sagde han.
Vi kiggede på hinanden og tænkte vores. Men vi sagde ikke noget.
søndag, januar 09, 2011
Det glatte lag
Abonner på: