mandag, januar 03, 2011

Ved kukkassen - og lidt gode råd


Vi var meget grebet af 'Huset Buddenbrook' i går aftes, dramaet fra 2008 over Thomas Manns slægtsroman, der indbragte ham nobelprisen i litteratur. Historien forgår i 1800-tallet, og jeg holder meget af at se, hvordan man levede og klædte sig dengang.

I et tillæg til Politiken læste jeg nogle herlige råd mod forkølelse:

Undgå at kysse!

Rør en teskefuld stødt peber i en stor snaps og drik det i én slurk …

Grapefrugtkerne-ekstrakt, som er stærkt desinficerende, gurgles.

Et lille løg skives og koges sammen med 10 skiver ingefær, salt og peber i ½ liter vand i 10 minutter – væsken sies og drikkes.

Har du gode råd, hvis en forkølelse er på trapperne?