Der er ét menneske, jeg altid glæder mig særligt meget til at mødes med - Isabella. Det er mit barnebarn på 15 år. Vi var på café sammen i går. I den alder er cafébesøg noget meget vigtigt, og det er jeg helt med på.
Vi snakkede blandt meget andet om vores iPhones, og hun viste mig forskellige nyttige tricks. Hun fortalte, hvordan det er at gå i skole - og det minder ikke ret meget om min skolegang. Hun har mange lektier for, og lige på det punkt er det lige som i min skoletid - men man arbejder meget på tværs på klassetrinnet, så hun har hele årgangen som klassekammerater. Og de har ikke noget klasselokale!
Hun begyndte på en ny skole efter sommerferien, og der arbejder man mere selvstændigt. Hendes bedste fag er matematik. Hun går til præst en gang om ugen og skal konfirmeres til foråret.
Vi havde tre hyggelige timer sammen, og hun fik en panini med iskaffe. Panini kendte hun slet ikke, men var helt vild med den.
Hun har mange drengevenner, men ingen kæreste. Hun siger, at drengevenner ikke er så drama-agtige, som piger :-) Det er sjovt for mig at høre de mange nye udtryk, som unge mennesker bruger, fx at noget er grineren.
Hun spurgte blandt andet til min blog, og om ikke jeg havde lyst til at skrive et blogindlæg om hende.
Nå, Bella - får jeg en kommentar fra dig?