Gamle gimper giver gode råd

Jeg har to veninder, som jeg har kendt siden jeg var 16, og det vil sige mere end en menneskealder. Professionelt beskæftiger vi os med noget helt forskelligt, politisk er vi uenige, og vi ser i det hele taget meget forskelligt på mange ting, men det er altid givende at udveksle erfaringer fra vores respektive universer, når vi mødes. Én ting har vi til fælles: vi har alle tre født børn for efterhånden mange år siden, og i går da vi havde møde i MMK (Midaldrende Mødres Klub), faldt snakken meget naturligt på børneopdragelse foranlediget af mine betragtninger forleden dag. Ingen af os vil påstå, at vi er verdensmestre i den krævende disciplin børneopdragelse, men vi har heller ikke været katastrofer. Her er rundt regnet, hvad vi kom frem til:

Lad være med at slå dine børn. Selvfølgelig. Tal en masse med dem, svar på deres spørgsmål, lyt til dem og rør ved dem. Elementært, men tidkrævende. Lad dem ikke koste rundt med dig. Det er dig, der bestemmer, dig der fastlægger grænserne, og det betyder uundgåeligt skænderier, tårer og forsøg på manipulation, for ingen bryder sig om at blive bestemt over.

En mor eller en far er ikke en kammerat. I hvert fald ikke kun. At være mor eller far er ensbetydende med at vælge konflikter, samtidig med at du tøjler dit temperament. Det er det modsatte af sjovt. Kender du synkefornemmelsen, når du bliver klar over, at den næste samtale med dit barn vil vrimle med dårlige nyheder?

For egen regning vil jeg gerne tilføje, at jeg tror, at vi har mindre kontrol over vores børn, end vi går rundt og tror. Jeg tror, at det meste af den måde, de ender med at blive på, bliver grundlagt allerede inden de forlader livmoderen. Det er begrænset, hvad vi kan lave om på. Klavertimer, computerspil eller Lalandia gør ingen forskel. Det er besnærende at tro, at det er en slags mekanisk proces at opdrage et barn, hvor man stopper et A ind og med garanti får et B ud. Men erfaringen viser noget andet.

Lad være med at have dårlig samvittighed over dine fejltagelser. Lad være med at tro på, hvad der står i damebladene, og lad være med at tro, at du kan undgå at blive upopulær hos dine børn. Det ville være uhyggeligt, hvis de kunne lide dig hele tiden.

Tænk for resten også lige på dine egne forældres fejl. Måske er der stadig noget, du er bitter over, men var det åndelig grusomhed, at du ikke fik den cykel, du helst ville have? Eller at de blev stiktossede over, at du holdt den fest, da de ikke var hjemme? Vel var det ej.

Giv en eller andens barn et knus og se at komme videre.