Kunsten at lytte

Lyd betyder meget for mig. Måske er det derfor, jeg har arbejdet med lyd, siden jeg var 18. Fravær af lyd, stilhed, betyder lige så meget for mig. Måske er det derfor, jeg har bosat mig langt fra byen. Mennesker, der lytter, betyder alt for mig. De er sjældne, og jeg holder mig fra dem, der ikke lytter.

At lytte kræver andet og mere end tavshed. Det kræver evnen til ikke bare at høre, hvad der bliver sagt, men at høre, hvordan det bliver sagt. Ordene i sig selv er som regel ikke så vigtige, tonefaldet siger langt mere. Når nogen siger ”ja” til mig, bliver det så sagt automatisk, fordi det forventes? Lyder det begejstret eller modvilligt? Bag om ordene kan helt almindelige, dagligdags sætninger indeholde vrede, protest, mishag eller hengivenhed afhængigt af måden, de bliver sagt på. Det er derfor, det er vigtigt at kunne lytte.

Hvis vi har forstand på at lytte, har alle noget interessant at fortælle, selv mennesker som umiddelbart virker ubegavede eller inkompetente.

Når man har vænnet sig til at lytte, opdager man, at det kan være en stor lettelse. Man skal ikke tænke på det næste, man vil sige, når man får muligheden. For at kunne lytte rigtigt, må man glemme sig selv. Så længe man lytter, eksisterer ens egne bekymringer og problemer ikke. Der er ingen indre støj.

Når man lytter, er man fri.