At følge med tiden

'Jo længere jeg lever, jo kortere er der mellem mine nytårsaftner', skrev Frederik Dessau i en kronik forleden dag. Det kan jeg tilslutte mig hundrede procent. Tid er en mærkelig elastisk størrelse, for den kan både føles alt for kort og alt for lang. Barndommens sommerferier var endeløse, men nu synes jeg, at mine ferier drøner af sted.

Har din tidsopfattelse også ændret sig med tiden?

Bortset fra det: fra i dag har jeg ferie i en uge, og det kommer sikkert til at gå ud over aktiviteten her på bloggen. Nej, vi skal ikke ud at rejse, men vi har en del praktiske projekter, der ikke er til at snige sig udenom.

Jeg glæder mig nu alligevel!