Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det

Der har været en farlig ballade inden for møbelbranchen på det seneste. Et britisk firma fremstiller kopier af blandt andet danske designikoner og sælger dem for en brøkdel af, hvad originalerne koster. Kopien af Arne Jacobsens Ægget kan man få i skindbetrukket udgave for rundt regnet 8.500 kroner, mens den ægte vare vist ikke koster under 60-70.000 - undskyld den upræcise prisangivelse, men de møbelhuse, der sælger Ægget, er meget hemmelighedsfulde med prisen, og det forstår man måske godt, hvis de vil have lokket nogen indenfor i butikken.

I England er kopieringen fuldt lovlig, fordi opretsretten her kun gælder i 25 år - i Danmark er det 100 år. Men reglerne for fri handel inden for EU's grænser gør det lovligt for danske forbrugere at købe kopierne via det britiske firmas hjemmeside. Og ikke nok med det: nu har firmaet planer om at sætte yderligere skub i salget af kopierne ved at indrette et showroom i Danmark. Det er den danske producent af de dyre møbler meget fortørnet over.

Hvad skal man nu mene om det? Kopierne ligner til forveksling, og hvis man ikke interesserer sig specielt for møbeldesign, kan det være svært at se forskel. Men kenderen kan godt se, at der faktisk ikke er tale om helt nøjagtige kopier.

Skal jeg være ærlig, kan jeg ikke blive forarget, og jeg tror ikke på, at der går noget fra de danske firmaer, der fremstiller originalerne. Hvis man er designfreak, vil man have den ægte vare, uanset hvad den koster, og har man ikke råd, giver man afkald. Er man ikke designfreak (men måske lidt af en snob) køber man den billige stol, der fungerer og ligner noget, der er mere værd.

Under alle omstændigheder er det noget rod, at der gælder forskellige regler i de forskellige EU-lande. Og så undrer det mig for resten, at Ilva, som jo opererer helt lovligt i Danmark, i årevis har kunnet sælge billige og næsten tro kopier af Charles og Ray Eames' berømte kontorstole, uden at det er faldet nogen for brystet.

Hvad mener du om sagen?