Hvis du interesserer dig for, hvordan verden så ud, før vi selv kom til verden, er der masser af læsestof i Københavner-erindringer, en bog, Københavns Kommune udgav som led i Kulturby 96. Man opfordrede alle, der havde levet i København mellem 1920 og 1950 til at skrive deres erindringer. Det blev til 1200 beretninger - eller 25.000 sider. De 11 bedste blev udgivet i bogform, og det er en fremragende bog.
Min beretning begynder i 1931. Dengang var jeg fem år gammel. Vi skal ud på Nebraskavej ved Kongelundsvejen. Her boede vi til at starte med i et lille træhus, eller skur, på ét værelse. Min far og hans brødre var i gang med at bygge et rigtigt hus til os. Det var gudskelov sommer. Da vi nærmede os oktober måned, var den ene stue og et værelse på første sal færdigt. Familien bestod af seks personer, far, mor og os fire børn ...
Sådan indleder Leif Jensen sin historie om sin families liv på Nebraskavej på Amager fra 1931-40, og de andre bidragydere har lige så spændende læsning at byde på fra en tid, hvor man boede tættere sammen, havde nær forbindelse, ikke kun til kernefamilien, men også til fætre, kusiner, onkler og tanter. Konfirmationer, bryllupper og juleaften blev fejret med stor familiemiddag, men ellers samledes man til kaffe og kager om søndagen. Skolen var delt i en drenge- og pigeafdeling, og der var streng justits med, at ingen kiggede over plankeværket. Fattige børn, som der var mange af, kunne få gratis mad på skolen og træsko en gang om året. Lusetanten kom i klassen et par gange om året. Det var en stor skam at få lus, men renlighed var et problem. Man havde kun den kolde hane i køkkenet, zinkbaljen foran kakkelovnen og den kommunale badeanstalt. Københavner-erindringer fortæller også om krigsårene, om uddannelse og arbejdsliv.Kort sagt: læs den bog!
