Punktum

Dagen har stået i oprydningens tegn - at skulle skille sig af med et familiemedlems ejendele, kigge på alt og bestemme, hvad der skulle ske med hver eneste lille genstand. Om noget skulle sælges eller kasseres, hvem der skulle have hvad. Det er et vendepunkt i ens tilværelse at sige farvel til en generation og se i øjnene, at man nu selv befinder sig på den yderste post. Når et meget gammelt og ikke længere raskt menneske dør, er det ikke kun sørgeligt. Men for de voksne børn er det blandt andet forbindelsen til barndommen og til at kunne dele den nogen, der definitivt afskæres, når den sidste af forældrene dør. Det er vemodigt.

I vores alder har man jo sådan set det, man behøver, så det er ikke bare at aftage et helt indbo. Man man må vælge ud, hvad der er plads til, og hvad der passer ind, eller hvad der rummer minder, som skal gemmes.

I dag blev vores hjem især en hel del fotografier og kønne glas rigere - og efter mange overvejelser også en del tøj. Min svigermor havde meget flot tøj. Hun var en smuk, ældre dame - slank og elegant. Nu vil jeg vove at bruge noget af det, for det er så heldigt, at vi brugte samme størrelse. Jeg har aldrig ejet en rød skindfrakke med pelskrave! Og jeg har fået en elegant festjakke, indkøbt til en helt særlig juleaften med Monsieur og hans søster.

Monsieur sidder lige nu og beundrer det gamle fotografiapparat fra 40'erne. Det fremkalder sikkert mange flere billeder, end man skulle tro ...