Eftertanke

Endnu en af de bloggere, jeg har holdt meget af at læse, har nu valgt at nedlægge sin blog. Det føles meget trist, for man lærer jo et menneske godt at kende.

Og det får mig til at tænke på, hvorfor vældig mange er glade for blogland. Det, vi læser, kan jo være det rene opspind – vi udsætter os også for at få nogle ordentlige drag over nakken (jeg har fået nogle stykker) – det tager tid fra andre ting osv. Men det giver os jo tydeligvis også meget, som vi er glade for. Er det fællesskabet? Er det aha-oplevelsen ved at få indblik i andres måde at takle børn, forældre, kæreste, job, chefen, sygdom eller livskriser på? Er det udvekslingen af tanker? Det er det i hvert fald ikke for alle, for jeg kan se, at mange vælger kun at læse med og aldrig lægger en kommentar - ja det er faktisk de fleste …