Hvornår er nuet?

Jeg plejer ikke at gøre status på denne tid af året, selv om det hører sig til. Men lidt eftertænksomhed kan aldrig gøre skade.

Er det ikke ved at blive en floskel at tale om at leve i nuet? Ikke at der er noget galt i at leve i nuet, men man kan jo ikke ikke kun leve i nuet, lige så lidt som man kun kan leve i fortiden eller fremtiden.

Hvert eneste sekund i livet er et mirakel. Alligevel er vi tilbøjelige til at foretrække den fortid, vi kender som vores egen bukselomme, og som aldrig forandrer sig. Eller vi tænker på den fremtid, som vi ikke kender, men som vi forventer vil gøre os hundrede procent lykkelige. Jeg synes ikke, der er noget forkert i at holde fast i sin personlige historie - det viser mine tidsmaskine-indlæg vist temmelig tydeligt. Der er heller ikke noget forkert i at have drømme og håb om, hvad der vil ske engang. Det er først, når fortiden eller fremtiden kommer til at skygge for øjeblikket og vores evne til at værdsætte det, at der er noget galt.

De fleste af os lever et liv, der er så komplekst og fyldt med forpligtelser og praktiske ting, der skal gøres, at vi er tilbøjelige til at fokusere mere på det store billede end på de små ting, det består af. For at overkomme det hele forfalder vi til at tænke på de go'e gamle dage eller drømme om en problemfri fremtid. Men selv om tilværelsen kan være krævende og hektisk, består den af uerstattelige øjeblikke, som hver især rummer stor glæde, også når vi foretager os de mest trivielle ting - vasker op, pudser vinduer, gør rent. Det er, når vi har evnen til også at sætte pris på dem, at vi lever i nuet. Ikke når vi opfører os som ansvarsløse børn, der ikke er gamle nok til at have en fortid og aldrig tænker på i morgen.