Vi er lige kommet hjem fra Kosmorama efter at have set 'Hævnen', Susanne Biers nye film med Trine Dyrholm og Mikael Persbrandt, der er en af Sveriges store stjerner. Han er virkelig stor i mere end én forstand, og jeg er målløs over hvor godt, filmen er skruet sammen og spillet. Jeg tror det bliver svært at sove i nat.
Det er en historie om venskab, hævn og utroskab med spor fra den brutale hverdag i en afrikansk flygtningelejr til den smukke idyl ude på landet her i Danmark. Hele pressen er enige om, at Susanne Bier er i verdenskasse, og for mig er det især en gåde, hvordan hun får børn til at spille fuldstændig naturligt, med nærbilleder af følelser afspejlet i ansigterne.
'Det starter med gode hensigter, men bliver til brutal ondskab' har Susanne Bier sagt ved et pressemøde'. Ja, det skal jeg lige love for - det er en nervepirrende thriller ...
lørdag, august 28, 2010
Hævnen
Abonner på: