tirsdag, november 23, 2010

Bogjagt

Naturlommekalenderen
Et besøg hos boghandleren gav mig min elskede Naturlommekalender og også den nye "1001 bøger du skal læse før du dør". Nu er der læsestof til det næste stykke tid. Naturlommekalenderen vil jeg (igen) varmt anbefale alle, der vil følge med i, hvad der sker i naturen året rundt. Den handler både om dyr, planter, månens faser, hvornår solen går op og ned. Bagi er der små spændende artikler fx om trækfugle, flåter, hundeskove, lystfiskeri, om hvordan vandet kommer op i høje træer - og meget andet.

Jeg glæder mig til at fordybe mig i "1001 bøger du skal læse før du dør". Her i huset er vi dog lidt mystificerede over, at bogen hedder "1001 bøger du skal læse ..." og ikke "1001 bog du skal læse ...". Det hedder jo heller ikke "1001 nætters eventyr", vel?

Bog