Der lød en hjerteskærende jamren oppe fra et træ! Vi var ude at gå tur, og når der jamres højt oppe, plejer det at være en kat, der ikke kan komme ned. Men vi kaldte og kaldte uden at kunne se et nødstedt dyr. Pudselig kom den yndigste store killing og smøg sig rundt om vores ben, mens den stadig jamrede højt. Og for ikke at binde den til os, gik vi straks hjem – men med katten lige i hælene! Nu var gode råd dyre, for det var nemt at forudse, hvad Sofus og Miss Mis ville synes om endnu en kat i huset, så vi kørte katten til vores dyrlæge for at finde ud af, om den var meldt savnet. Og det var den!
Elvira hedder denne yndighed, og da dens menneske ikke tog telefonen, er Elvira nu installeret hos dyrlægen med mad og vand, indtil ejeren er hjemme igen.
Springturen var på en kilometer – endda for anden gang på et par måneder. Nu kan man jo bare håbe på, at Elvira falder til ro og ikke straks stikker af igen …
torsdag, november 04, 2010
Dagens gode gerning
Abonner på: