Da jeg var barn, var jeg tit i mørkekammer med min far. Han elskede at fotografere, og det var gerne mig og min bror, der var motivet. Min far fremkaldte selv sine film, og bagefter blev vores køkken omdannet til et mørkekammer med en rød pære i loftet og gamle mørklægningsgardiner for vinduerne. Det var hyggeligt - lige så hyggeligt som at blive slæbt med for at se på gamle kalkmalerier i kirkerne. Det var bare det at være sammen med ham og mærke hans glæde. Vi havde fotopapir i forskellige hårdhedsgrader og aflange fade med væsker og tænger. Jeg blev gerne sat til at passe disse kar og se, hvordan motiverne langsomt tonede frem - det var magisk og en stor oplevelse, jeg husker tilbage på med glæde.
Nu er det ikke længere den proces, jeg er optaget af, men at fotografere det, jeg tilfældigt møder hver dag. At lege med billederne i fx Photoshop Elements. Her har min engel fået en tur i tuxpi.com. Postkortet øverst er det første jeg fik - da jeg var 4 år :-)
torsdag, november 18, 2010
Et barndomsminde
Abonner på:
