Glæden ved at skrive breve

De lange vinteraftener begynder at trænge sig på - de er som skabt til at skrive breve, og jeg elsker det. Der er ikke nogen, der jawwer med én, og man kan gøre en tankerække færdig uden at blive afbrudt. Engang skrev jeg mine breve i hånden, men jeg tror, mine pennevenner er glade for, at det er et overstået kapitel, for jeg kan ikke altid selv læse, hvad jeg har skrevet. Og så har en e-mail den indlysende fordel, at man hele tiden kan ombestemme sig.

At skrive et brev er en enestående anledning til at tænke over, hvad man har oplevet og øve sig i at videreformidle det, så ens tanker og følelser får ord på og bliver klarere, ikke mindst for én selv. Jeg skriver både med familie i udlandet og med venner i Danmark. Det er en daglig glæde at sidde og samle tankerne, og det har for mig en mentalhygiejnisk effekt ligesom at gå en lang tur.

I gamle dage var det mere højtideligt at skrive breve. Man gemte dem og tog dem frem igen og igen. De lå måske stadig i fine æsker med sløjfe om, når man døde. Jeg printer også en del af mine e-mails ud, og de fylder efterhånden godt op i arkiverne. For mig er det uerstatteligt materiale.

'Jamen, det er jo præcis det samme som at blogge', vil nogle tænke. Ikke for mig. Jeg kommer aldrig så tæt på mig selv, når jeg blogger, som når jeg skriver breve. Andre har det helt sikkert anderledes, men hos mig kalder bloggen på et andet filter, og den vil aldrig kunne erstatte brevskrivningen. Når jeg skriver med mine venner, kommer jeg et spadestik dybere, og der er personlige emner, som det ligger mig fjernt at blogge om. Men bloggeriet og brevskrivningen komplementerer hinanden så fint, og jeg ville ikke undvære nogen af delene.

Overskriften på indlægget her har jeg brugt før. Den er tyvstjålet fra en serie, radioen sendte engang om alverdens emner: glæden ved at holde høns, glæden ved at hugge brænde, glæden ved kontorartikler, glæden ved at gå tur med sin hund, glæden ved at bygge luftkasteller, glæden ved at kigge ud ad vinduet, glæden ved at pjække, glæden ved at miste sin adressebog (det var Eigil Søholm, den spasmager), glæden ved arvestykker, glæden ved uforudsete forhindringer, glæden ved natten osv. osv.

Jeg synes, det kunne være spændende at høre, hvad I andre finder glæde ved!