En af mine veninder har fortalt mig om bogen ’Elsk dit hjem’, og jeg kunne høre, at det er en bog, jeg må eje. Den er skrevet af Feng Shui-ekspert og livsstilsinspirator Ranvita la Cour, som vil have os til at skabe et hjem, der giver tryghed og kærlighed - vores hjem er nemlig et direkte spejl af vores liv og vores velbefindende. Feng Shui arbejder ud fra, at alt er levende og forbundet. Mennesker, stole, tøj - emner, der rummer energi. Alt taler til os, så vi skal sørge for, at det taler pænt.
En enkelt tekst i bogen om dagen skulle kunne lære os noget nyt og holde os til ilden. Vi kan fx skabe ritualer i vores hjem - at hente friske blomster i haven hver dag eller at lave en kop te i en smuk kop. Det perfekte hjem findes ikke, men de små pudsige detaljer i vores hjem gør os netop glade for vores hjem hver dag. Vi skal også huske at lave plads til snavsede gummistøvler, gourmeteksperimenter, kunstmalergrej osv.
I mit lille træhus holder jeg meget af min brændeovn, bondekøkkenet, kurvemøblerne, patchworktæpperne, de afrikanske figurer, mine bøger og cd'er, de grønne planter, den afsyrede kommode og de plisserede lampeskærme.
Hvad holder du særligt af ved dit hjem?
tirsdag, november 02, 2010
Elsk dit hjem
Abonner på: