tirsdag, april 03, 2012

Abemad, planer og fingrene i jorden


Abemad ville min far have kaldt det – han havde tit frugt med hjem og lavede en stor skål frugtsalat, vi guffede i os om aftenen. Da jeg var barn, var mine smagsløg ikke til mørk chokolade, men det er de nu.

Jeg har givet nogle af mine potteplanter ny jord og urtepotter – planten herunder er blevet minimeret, fordi den var ved at overtage hele entreen. Ved du, hvad den hedder? Bladene er nærmest lilla, og jeg fik den som en stikling, min moster havde med hjem fra Spanien.


I dag vil jeg give min have en ordentlig overhaling. Der er små selvsåede buske og træer mange steder. De skal væk, og mit pæne blomsterbed med bl.a. krokus, lungeurt og primula skal luges. Lidt senere skal jeg på Louisiana med en veninde.