Nu har Præstebakkegård åbnet for den nye sæson. Jeg var der i går, hvor vejret alligevel ikke var til at gå tur på grund af den isnende kolde vind. Jeg skulle finde en værtindegave og er selv helt solgt til de smukke kelimtæpper og -puder. Butikken har ændret udseende og har åbent hver dag hele ugen fra 10 til 17.30. Der er spændende nye ting, etnisk- og countryinspireret interiør og flot tøj! I ferier og på helligdage plus første og sidste weekend i hver måned er der ’fashion outlet ’med kollektionsprøver og tøj af 2. sortering med kendte mærker til lave priser. Den firelængede gamle gård er smukt pyntet ude og inde, og jeg kombinerer gerne et besøg med en travetur i Tibirke Bakker - dog ikke i går.
mandag, april 02, 2012
Ny sæson på Præstebakkegård
Abonner på: