I går kom Monsieur hjem med to nye bøger til mig, som jeg venter mig meget af. Han kender heldigvis min smag :-) En række danskere, både kendte og for mig ukendte, er blevet bedt om at fortælle om deres bedstemor eller bedstefar. Og jeg synes jo, det er så vigtigt, at vi alle kender vores rødder og til levevilkårene, før vi selv blev født. Den ældste bedstemor her er født i 1853 (Jytte Borbergs), men der er også nulevende bedstemødre og -fædre.
Mange mennesker har været meget knyttet til deres bedsteforældre, og det skyldes måske, at bedsteforældrene har haft mere tid og ro til at tale med deres børnebørn, end forældrene havde. Historierne her er båret af stor kærlighed og respekt, og vi hører både om de milde, de frygtindgydende, de legende og de kloge, står der bag på en af bøgerne. Det handler om duften af hjemmebag, rosensæbe og knitren fra en ganske særlig kjole.
Har man bare et enkelt gen for kulturhistorie, er der guf at hente her ...
torsdag, maj 20, 2010
Den uventede gave
Abonner på: