Jeg bliver jævnligt fanget i P1-fælden - det vil sige, at selv om jeg er nået hjem i garagen, er jeg så optaget af et radioprogram, at jeg må blive siddende til udsendelsen er slut :-)
En af de mest grinagtige radioudsendelser, jeg har hørt, hedder 'Frk. Petersens sommerpensionat'. Det er en montage om dagligdagen på et pensionat ved Sjællands nordkyst for 30 år siden, hvor fine, ældre damer stadig brugte at tage på sommerpensionat. Jeg tror, at badehotel er det nærmeste, vi kommer tidligere tiders sommerpensionater, og her er et dejligt link til nogle af nutidens badehoteller i Danmark.
Den dokumentariske montage fra 1980 om frk. Petersens sommerpensionat (lavet af Per Brethvad) fortæller om ægteparret Grethe og Cato, der står for madlavning og opvask mod at få kost og logi. Som hjælp har de nogle unge piger, som Grethe ustandselig hundser med. Og så krydsklippes der ellers lystigt mellem gæsterne og det sure par i køkkenet, og man hører, hvad der foregår ved bordet, hvor alle gæsterne bliver spiddet, fordi de taler om ingenting. Imens brokker Cato sig over manglende tid til at nyde maden.
Kunne du finde på at tage på badehotel?
tirsdag, maj 04, 2010
Sommerpensionatet
Abonner på: