En tur i tidsmaskinen

Det var arkivar, jeg burde have været. Jeg er kommet hjem med en bærepose fuld af min farfars gamle negativer helt tilbage fra 1920. Det er vanvittig spændende, synes jeg. Negativerne er i de særeste formater, og jeg gad vide, om der findes en scanner, der kan vende dem om til normale billeder. Og da jeg nu alligevel var i Virum, måtte jeg lige sige goddag til Kollemosen, hvor jeg løb på skøjter som barn.

Så snart isen kunne bære dengang, cyklede vi unger hen til Kollemosen og stod på skøjter til langt ud på aftenen. Og selv om jeg aldrig blev rigtig god til skøjteløb, husker jeg tydeligt følelsen af frihed ved at suse hen over isen. Efter at have øvet mig i nogle år, kunne jeg også løbe baglæns - livet var på en sjov måde næsten fri for bekymringer ...


Her er to af kuverterne med de gamle negativer - alle kuverterne er forskellige :-)