En uhyggelig lyd

I går blev landets sirener afprøvet, og jeg hader den uhyggelige lyd, der straks får mig til at tænke på luftalarm. Det er ikke fordi, jeg selv har oplevet krigens tid, men jeg tror, at det især må gibbe i alle, der levede under besættelsen.

Min far har fortalt mig, at bombningen af Shell-huset skete kun 500 meter fra, hvor han arbejdede, og at han kun alt for tydeligt kunne høre detonationerne. Luftalarmen gik først bagefter, men alle i bygningen for ned i sikkerhed i kælderen - og ingen anede på det tidspunkt noget om den tragedie, der fandt sted på Den franske Skole. Det gyser i mig at tænke på, hvad der skete dengang.

Min mor har fortalt om sko af fiskeskind og om flipper, der blev vendt, så skjorterne kunne holde lidt længere, og om frakker, der blev syet af gamle lagner. Min mor fik engang stjålet alle sine lagner fra en tørresnor - de er sikkert blevet syet om til 'nyt' tøj. Jeg ved også, at min mormor cyklede de 15 kilometer til København, fordi hendes bil var klodset op.

Jo, vi har det jo egentlig meget godt nu - der er bare det med sirenerne en gang om året ...

Billedet er min far til højre og hans søskende.