torsdag, maj 26, 2011

Nyfødte ponyer


Vi har gået vores sædvanlige tur hen til de shetlandske ponyer, og i de sidste dage er der kommet 20 nyfødte føl. Vi kunne slet ikke løsrive os – de var bittesmå og ikke større end en lille hund. Desværre var mange af dem lige netop så langt væk, at jeg ikke kunne få billederne skarpe. Der var et miniatureføl, der spurtede rundt og helt tydeligt var glad for endelig at kunne styre alle fire ben. De fleste lå bare og fladede ud i solen.


Og så har jeg aldrig set så mange myrer på én gang som i det kæmpe skovmyrebo langs vejen. Naturens skraldemænd havde travlt ...