Med ærefrygt

I går fik jeg dette klenodie, som min oldemor har syet i 1867. Det er med ærefrygt jeg har siddet med det i hænderne. Klenodiet er misfarvet af tidens tand og også tyndslidt, men det hænger dog nogenlunde sammen. Jeg har forsøgt at vaske det rent, men det kunne ikke lade sig gøre. Pyt, med 152 år på bagen er der måske ikke noget at sige til, at man kan se, det er brugt.

Oldemor fik tre børn, og hun var selv født i 1850. En af hendes døtre blev min farmor.

Broderiet her minder mig nu også om mine frygtelige håndarbejdstimer hos fru Winther, den værste lærer jeg nogen sinde har haft. Men jeg håber at oldemor har nydt at sy de fine rustrøde bogstaver i korssting.